Faxelager Aps
Markstien 2
4640 Faxe
Tlf.
cvr. 66899128.
Senest opdateret: 15-11-24
Faxelager Aps udlejer depotrum og stiller i den forbindelse en abonnementsbaseret online tjeneste (herefter Tjeneste) til rådighed på faxelager.dk. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Faxelager Aps.
Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Faxelager Aps og én fysisk person (herefter “Brugeren”) vedrørende Tjenesten. Kun personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Faxelager Aps vedrørende Tjenesten.
Disse Betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Faxelager Aps.
For at få adgang til Tjenesten, skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne.
Ved booking af depotrum/ lagerrum via Faxelager.dk gælder nærværende betingelser sammen med ordrebekræftelsen som lejekontrakt, og lejer accepterer at udlejer må kontakte lejer telefonisk og på mail.
Du har 14 dages fortrydelsesret gældende fra datoen for fremsendt ordrebekræftelse. Såfremt depotrummet er taget i brug til opbevaring før de 14 dage udløber fraskriver du dig fortrydelsesretten.
Betalingen forfalder d. 1. i hver måned og betales forud. Ved indgåelse af lejeaftale indbetales første resterende månedsleje.
Brugeren skal udføre betalingen for abonnementet via de af Faxelager.dk´s tilbudte betalingsmidler på hjemmesiden. Faxelager Aps modtager online betalinger med Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online og ApplePay.
Betaling vil blive trukket på din konto, når den personlige adgangskode er oprettet og afsendt med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
Reservation af beløb:
Ved anvendelse af betalingskort, debit såvel som kredit, sker en reservation af det beløb der handles for. Dette beløb er reserveret indtil webshoppen, har behandlet og afsendt din ordre. Når ordren er afsendt, hæves pengene på kontoen. Reservationstiden afhænger af produktet/ydelsen.
Brugeren forpligter sig til at underskrive de nødvendige dokumenter, og til ved hver betalingsdato at have tilstrækkelige midler til betaling tilgængelige via det valgte betalingsmiddel.
Autorisering på debitkort:
Ved debit kort, vil du kunne se at pengene er reserveret på din konto og at dit rådighedsbeløb vil her stå som værende mindre. Annullerer du eller webshoppen efterfølgende din ordre, så kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk at kun din bank (eller kortudsteder) vil kunne ophæve reservationen.
Autorisering på kreditkort:
Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre
Alle priser på hjemmesiden er momsfrie beløb
Hjemmesiden bruger dansk valuta DKK til prissætning.
Faxelager Aps benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Manglende betaling:
Ved indbetaling af udestående efter forfald opkræves rykkergebyrer og morarenter ifølge renteloven.
Ved manglende eller gentaget forsinket betaling kan lejemålet blive spærret for adgang. Spærringen udløser et gebyr på 300 kr., der forfalder ved genetablering af adgang til lejemålet.
Tilpasninger og ændringer:
Faxelager Aps forbeholder sig retten til at ændre abonnementsprisen og andre betingelser for Tjenesten. Ændringen skal meddeles til Brugeren senest tredive (30) dage inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er Brugeren berettiget til at opsige abonnementet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis Brugeren ikke opsiger abonnementet før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen. Ændringer, der er til åbenbar fordel for Brugeren, gælder med det samme uden opsigelsesret for Brugeren.
Tjenesten giver Brugeren adgang til Faxelager Aps´ Tjeneste(r) bestemt ved bestilling.
Brugeren skal for at få adgang til Tjenesten registrere en brugerkonto på faxelager.dk
Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort.
Ved registrering skal Brugeren angive et brugernavn og et password (herefter “Login Oplysninger”). Brugerens login oplysninger er personlige og må ikke bruges af andre med mindre andet er aftalt med Faxelager Aps.
Brugeren skal opbevare login oplysningerne på et sikkert sted, således at andre ikke kan få uberettiget adgang til dem. Brugeren er ansvarlig for al brug af sin brugerkonto.
Hvis Brugeren får mistanke om ulovlig brug af Brugerens login oplysninger, skal Brugeren omgående underrette Faxelager Aps samt ændre sit password.
Det lejede må kun benyttes til opmagasinering. Lejer må ikke foretage ændringer af det lejede af nogen art. Det er ikke tilladt at oplagre genstande, der er særligt brandfarlige eller eksplosive. Maskiner skal drænes for olier og væsker inden oplagring, ligesom genstande såsom køleskabe, frysere og lignende, skal tømmes for alle væsker og/eller indpakkes forsvarligt. Ligeledes er det heller ikke tilladt, at opbevare fødevarer, let fordærvelige varer, ildelugtende produkter eller dyr. Såfremt opbevarede genstande gør skade på bygning, bygningsdele eller andre lejeres opbevarede ejendele, er lejer erstatningsansvarlig over for udlejer og/eller tredjepart.
Lejer er uberettiget til at foretage ændringer, bore huller, eller skrue i vægge og gulve i det lejede.
Der er adgang til lejemålet kl. 7-22 året rundt. Adgang foregår gennem kodestyret indgang på Faxelagers facade. Koden er personlig og må ikke deles med andre. Lejer har pligt til at anskaffe og påsætte en hængelås til det lejede depotrum.
Udlejer kan ikke gøres erstatningspligtig for tab eller lign., der kunne opstå som følge af svigt af automatik, strømsvigt eller andre tekniske anlæg.
Udlejer kan med 14 dages forudgående skriftligt varsel ændre åbningstiderne, både midlertidigt eller permanent.
Lejer har ingen afståelsesret og ingen fremlejeret til lejemålet.
Udlejers forsikring dækker brand- og vandskade.
Typisk vil lejers eksisterende indboforsikring dække ved opbevaring hos Faxelager Aps. Lejer er selv forpligtet til at sikre at hængelåsen er forsikringsgodkendt (klasse grøn), og selv anskaffe sig løsøreforsikring om nødvendigt.
Ved brandopstandelse eller vandskade, der skyldes en lejers ulovligt opbevarede ejendele (se punkt 5), er denne lejer erstatningspligtig over for udlejer og tredjepart. Ansvaret er derfor udtrykkeligt lejers, og i det omfang lejer skønner det nødvendigt selv at tegne forsikring herom.
Lejemålet er gyldigt pr. løbende måned og kan opsiges når som helst. Der gives ingen refusion, hvis lejer flytter sine ting inden lejemålets (månedens) udløb.
Opsigelse sendes via login på Faxelagers hjemmeside eller via e-mail til mail@faxelager.dk
Udlejer kan opsige lejemålet med 14 dages varsel. Udlejer har ret til at genudleje lejemålet, når det lejede er ryddet og afleveret senest til den aktuelle opsigelsesdato. Derudover kan udlejer ophæve lejemålet øjeblikkeligt hvis lejers adfærd er upassende (se punkt 14) eller der udøves hærværk på ejendommen eller ejendommens område.
Ved lejemålets ophør, er lejer forpligtiget til af aflevere lejemålet i samme ordentlige stand, som det var ved lejemålets overtagelse. Hvis lejemålet ikke forefindes i samme stand, som ved overtagelse af lejer, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er derudover forpligtiget til at betale leje under istandsættelsesperioden.
Lejer skal have afhentet sine opbevarede genstande senest kl. 24 på udløbsdagen. Lejer giver ved sin booking af lejemålet samtykke til, at udlejer må bortskaffe/sælge samtlige effekter der måtte befinde sig i lejemålet efter endt lejeperiode. Udlejer har ret til at dække sine omkostninger til ethvert krav udlejer måtte have mod lejer med opnået salgsprovenu, uanset hvordan dette krav måtte være opstået.
For at udlejer kan gøre brug af salgsfuldmagten, er det en betingelse, at lejer trods fremsendelse af gyldigt påkrav ikke har betalt skyldige lejerestancer inden for den i påkravet anførte frist. Ved manglende betaling skal udlejer efter udløb af den i påkravet anførte betalingsfrist fremsende ophævelse samt varsel om at eventuelle effekter i lagerrummet vil blive solgt af udlejer for lejers regning, medmindre lejer inden 14 dage fra modtagelsen af anbefalet brev har betalt den skyldige restance.
Såfremt lejer har en psykisk påvirket, fysisk, støjende eller truende adfærd over for personale eller andre lejere, er udlejer berettiget til at bortvise lejer fra det lejede og Faxelagers område.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr i det lejede eller i ejendommens indendørsområder, såsom gange og administrationslokaler. Eventuelle efterladenskaber skal fjernes fra udenomsarealerne.
Rygning og brug af rusmidler er strengt forbudt på Faxelagers ejendom og vil blive meldt til politiet.
For at du kan indgå aftale med Faxelager Aps, har vi brug for følgende oplysninger:
– Navn
– Adresse
– Telefonnummer
– E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere abonnementstjenesten til dig. Vi videresælger ikke personlige oplysninger. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.
Personoplysningerne opbevares i op til fem år efter kundeforholdets ophør, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren og de ansatte for Faxelager Aps har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige hos Faxelager Aps er Svend Poulsen
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Som registreret hos Faxelager Aps har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til adm@faxelager.dk
Tredjeparter som vi behandler dine persondata sammen med
Faxelager Aps kan anvende eksterne tjenesteudbydere, som i leveringen af visse ydelser fungerer som databehandlere.
Eksempelvis leverandører af selvbetjeningsadgang, website-tjenester eller it-support. Ved levering af sådanne tjenester kan disse eksterne tjenesteudbydere have adgang til og/eller behandle dine personoplysninger.
Faxelager Aps har ansvaret for at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt og stiller krav til vores samarbejdspartnere om at de kan garantere, at dine personoplysninger er beskyttet efter GDPR lovgivningen.
Cookies
På faxelager.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden, dets funktionalitet og eventuelle markedsføringstiltag, for bl.a. dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Omfanget af cookies afgøres af dit specifikke samtykke. Du kan desuden til enhver tid slette cookies fra din computer ved at følge vejledningen for det konkrete browser- og styresystem som du anvender til at tilgå hjemmesiden.
Yderligere information
Eventuelle ændringer af persondatapolitik, cookies og privatlivspolitik træder i kraft fra den dato, hvor ændringen offentliggøres, eller i henhold til gældende lovgivning.
Udlejer eller dennes stedfortræder, har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, hvis forholdene kræver det, herunder for skadesikring, brand eller anden kritisk situation.
Ligeledes har udlejer ret til, ved 14 dages forudgående varsel, at få adgang til lejemålet med henblik på vedligeholdelse, reparationer, eftersyn o. lign.
Er der ikke truffet særlig aftale ved etablering af lejemål, henvises der til lejelovgivningens almindelige bestemmelser.
Klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til
Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse adm@faxelager.dk